Kendetegn på en falsk besked
Lektion 3: Sådan gennemskuer du en falsk besked
Kursus: Genkend phishing
Hvad er en falsk besked?
En falsk besked er en besked, der ser ud som om den kommer fra nogen du kender eller stoler på – fx din bank, Post Nord eller SKAT.
Men den er ikke ægte. Den er sendt af svindlere, der vil narre dig til at give dine oplysninger fra dig.
Det lyder måske svært at gennemskue. Men der er nogle tydelige tegn, du kan lære at spotte.
De 5 tegn på en falsk besked
1. Den skynder på dig eller truer dig
Falske beskeder vil gerne gøre dig nervøs og stresset.
De bruger sætninger som:
- "Din konto lukkes inden for 24 timer"
- "Betal nu – ellers sendes sagen til inkasso"
- "Du skal handle straks"
Hvad du skal gøre: Stop op. Tag en dyb indånding. Ægte virksomheder giver dig altid tid til at tænke dig om.
2. Den beder om dine personlige oplysninger
En falsk besked beder dig ofte om at oplyse:
- Din kode eller adgangskode (det er som nøglen til din hoveddør)
- Dit MitID (det er din digitale identitet – meget følsomt)
- Dit kortnummer fra betalingskortet
- Din NemKonto (din bankkonto til offentlige udbetalinger)
Husk denne regel: Ægte afsendere beder dig aldrig om disse oplysninger i en besked. Aldrig.
3. Linket ser forkert ud
Et link er den blå tekst i en besked, som du kan trykke på for at komme videre til en hjemmeside.
Svindlere laver hjemmesideadresser, der ligner de rigtige – men med en lille fejl.
Eksempel:
- Den rigtige adresse:
postnord.dk - Den falske adresse:
postnnord.dk(et ekstra n)
Sådan tjekker du et link – uden at klikke på det:
- Hold fingeren nede på linket i et par sekunder (på telefon).
- Der dukker en lille boks op med den rigtige adresse.
- Læs adressen grundigt. Ser den mærkelig ud? Er der stavefejl?
- Hvis du er i tvivl – tryk ikke på linket.
4. Beskeden er upersonlig eller har sprogfejl
Ægte beskeder fra din bank eller det offentlige bruger som regel dit navn.
Falske beskeder siger ofte bare:
- "Kære kunde"
- "Hej bruger"
Kig også efter underlige sætninger, mærkelig dansk eller ord der ikke helt giver mening. Det er et tegn på, at beskeden er oversat fra et andet sprog af en computer.
5. Tilbuddet er for godt til at være sandt
Har du vundet en præmie, du ikke har deltaget i? Får du tilbudt penge for ingenting?
Så er det næsten altid svindel.
Tommelfingerregel: Hvis det lyder for godt til at være sandt – er det det som regel også.
Hvad gør du, hvis du er i tvivl?
Følg disse trin:
- Tryk ikke på noget i beskeden.
- Ring direkte til den virksomhed, beskeden påstår at komme fra. Find nummeret selv på deres hjemmeside – ikke i beskeden.
- Slet beskeden bagefter.
📌 Husk
Ægte afsendere beder dig aldrig om din kode eller dit MitID i en besked.
Hvis en besked skynder på dig, truer dig eller beder om dine oplysninger – er det et rødt flag.
Hvis du er i tvivl
Du er ikke alene, og det er helt okay at bede om hjælp.
- Ring til din bank – nummeret står på bagsiden af dit betalingskort.
- Ring til en du stoler på – fx et familiemedlem eller en nabo.
- Ring til Ældre Sagen på 33 96 86 86 – de hjælper gerne med digitale spørgsmål.
- Ring til Borgerservice i din kommune – de kan også vejlede dig.