Gennemgå din e-Boks for misbrug efter et identitetstyveri
Gennemgå din e-Boks for misbrug efter et identitetstyveri
Er du blevet hacket? Sådan finder du ud af, om nogen har misbrugt dit navn.
Først: Rolig vejrtrækning — du kan klare dette
Det kan føles overvældende, hvis nogen har misbrugt dine oplysninger. Men du behøver ikke gøre alt på én gang. Følg trinene herunder ét ad gangen, og tag pauser, når du har brug for det.
Hvad er e-Boks?
e-Boks er din digitale postkasse. Det er her, det offentlige og mange virksomheder sender dig breve — ligesom en rigtig postkasse, bare på computeren eller telefonen.
Hvis nogen har stjålet din identitet, sender banker, teleselskaber og andre firmaer ofte breve til din e-Boks — om aftaler, lån eller abonnementer, som du ikke selv har oprettet. Derfor er det vigtigt at kigge den igennem.
Sådan logger du ind i e-Boks
- Åbn din computer, tablet eller telefon — brug én, du kender og stoler på. Brug ikke en fremmed computer, fx på biblioteket.
- Gå ind på www.e-boks.dk — skriv adressen selv i adresselinjen øverst i din browser (det er det lange felt, hvor der står en webadresse).
- Tryk på den store knap, der siger "Log ind".
- Log ind med dit MitID — det er den app eller kodeviser, du bruger til at bevise, hvem du er på nettet.
💡 Usikker på MitID? Ring til MitID-support på 33 98 00 01. De hjælper dig med at logge ind.
Sådan gennemgår du dine breve
Når du er logget ind, ser du en liste over dine breve — ligesom en bunke post på køkkenbordet.
Kig listen igennem fra den nyeste dato og bagud.
Hold øje med breve fra disse typer afsendere:
- Banker eller lånefirmaer — fx om et lån eller en kredit
- Teleselskaber — fx om et nyt mobilabonnement
- Offentlige myndigheder — fx om en flytning til en ny adresse
- Forsikringsselskaber eller abonnementstjenester — fx om en ny aftale
Spørg dig selv: "Har jeg selv bedt om dette?"
- Ja → det er sandsynligvis i orden.
- Nej eller "jeg husker det ikke" → skriv det ned.
Skriv det mistænkelige ned
- Tag et stykke papir og en blyant.
- For hvert brev, du er usikker på, skriv:
- Hvem har sendt brevet? (fx "Santander Bank")
- Hvilken dato er det fra?
- Hvad handler det om? (fx "lån på 20.000 kr.")
Det er din liste, som du kan bruge, når du ringer rundt.
Hvad gør du med det, du har fundet?
Hvis brevet handler om penge, lån eller bank:
- Ring til din egen bank med det samme. De kan hjælpe dig med at stoppe misbrug. Nummeret står på bagsiden af dit betalingskort.
Hvis brevet handler om noget andet — fx et abonnement eller en flytning:
- Find afsenderens officielle telefonnummer. Det kan du finde på www.krak.dk eller ved at søge på firmaets navn på nettet. Ring ikke til et nummer, der står i selve brevet — det kan være falsk.
- Fortæl dem, at du ikke selv har oprettet aftalen, og at du vil gøre indsigelse. "Indsigelse" betyder, at du siger: "Jeg har ikke bedt om dette, og jeg vil have det annulleret."
Anmeld det til politiet:
- Gå ind på www.politi.dk og tryk på "Anmeld". Du kan anmelde det hele samlet — du behøver ikke ringe til politiet.
Bed om hjælp — det er helt okay
Det er meget at overskue alene. Ring til en du stoler på — et familiemedlem, en nabo eller en ven — og bed dem sidde med, mens du kigger det igennem. To par øjne er bedre end ét.
Hvis du er i tvivl
Kig på ét brev ad gangen. Ring til afsenderen og spørg simpelthen: "Har I sendt mig dette brev, og hvad handler det om?" Du behøver ikke vide alt på forhånd.
📞 Nyttige telefonnumre:
| Hvem | Telefon |
|---|---|
| MitID support | 33 98 00 01 |
| Din bank | Bagsiden af dit betalingskort |
| Politiet (ikke akut) | 114 |
| Borgerservice i din kommune | Find nummeret på kommunens hjemmeside |
🟢 Husk: Du har gjort noget forkert ved at blive udsat for dette. Det er svindlernes skyld — ikke din. Og du er ikke alene om at klare det.