Artikel 4 min. læsning
Falske SMS'er: Smishing og pakke-fup
SMS-svindel ('smishing') rammer os alle. En pakke, en bøde, en bank — altid med et link. Sådan skiller du fårene fra svindlerne.
Hvorfor virker falske SMS'er så godt?
En SMS føles personlig og hurtig. Vi læser den med det samme, og der er kun plads til en kort besked og et link — så vi har ikke meget at vurdere ud fra. Svindlere udnytter det med beskeder om pakker, told, bøder eller banken.
Fagudtrykket er "smishing" (SMS + phishing).
De mest udbredte typer
- Pakke-SMS: "Din pakke afventer betaling af told/gebyr." Et lille beløb, men du indtaster dit kortnummer — og så tømmes kontoen.
- Bank-SMS: "Vi har set mistænkelig aktivitet. Bekræft din konto her." Linket fører til en kopi af bankens login.
- MitID-SMS: "Din MitID udløber. Forny den nu." Aldrig ægte.
- Bøde/gæld-SMS: "Du skylder et beløb. Betal for at undgå inkasso."
Sådan tjekker du
- Afsenderen siger intet. Et almindeligt mobilnummer eller et "pænt" afsendernavn kan begge være falske.
- Følg aldrig linket. Vil du tjekke en pakke, så åbn fragtfirmaets egen app eller hjemmeside og brug dit sporingsnummer.
- Beløbet er småt med vilje. 19 kr. i "told" virker harmløst — men du afgiver dine kortoplysninger.
- Ingen myndighed eller bank kræver betaling eller login via et SMS-link.
Hvis du allerede har klikket
- Har du indtastet kortoplysninger: ring til din bank med det samme og spær kortet.
- Har du brugt MitID: kontakt din bank og overvej at få genudstedt MitID.
- Del nummeret i Fælles, så andre advares.